Med Emma køkkenrulleholderen har Emma-serien, der er kendt for dansk design og stærk funktionalitet, fået endnu et smukt medlem. Det enkle design og kombinationen af bøgetræ og stentøj gør Emma køkkenrulleholderen både pæn og praktisk. Når køkkenrullen skal skiftes, skrues toppen af og rullen sættes på. Når toppen igen er skruet på, sikrer den, at køkkenrullen ikke ryger af. Samtidig gør stentøjstoppen holderen let at flytte fra fx køkkenbord til spisebord.