En shaker, der med sit riflede glas og blanke stål både gør sig godt som dekorativt element på barbordet, og samtidig er eminent til at fremtrylle lækre cocktails. Formen tager afsæt i den traditionelle Manhattan shaker, der består af tre dele: en beholder, et filter og et låg. Låget er skabt, så det også kan bruges som målebæger og indeholder 2 cl. Design og funktion går således hånd i hånd i denne cocktail shaker. Dimensionerne i udformningen gør den let at håndtere, når der skal shakes drinks i hjemmebaren. Størrelsesmæssigt fungerer den også, når der kun skal laves en enkelt drink ad gangen. Som med resten af Pilastro-serien, har designer Francis Cayouette ladet sig inspirere af 1920’ernes elegante og funktionelle Art Déco stilretning i udformningen af Pilastro shakeren.