Skarpt formsprog, men blød og imødekommende på én og samme tid. Solis er en olielampe, hvor flammen og dens lys får fuld fokus. Det konkave låg, der omslutter vægen, reflekterer flammen og styrker dens smukke skær. I udformningen af designet har designeren, Søren Refsgaard, leget med modsætningerne i materiale og form. Lampen er udført i aluminium, et materialevalg der refererer til Steltons design DNA, men med den organiske form har Refsgaard givet Solis olielampe en blødhed, man ikke normalt forbinder med metal.
Solis olielampe består af to dele, en stage og et låg, der passer sammen på millimeter. Et resultat af Steltons erfaring med materialet og stræben efter præcision. I bunden af stagen er der en udskæring, hvorigennem lyset kan løftes med en finger, så de to dele skilles ad. Lyskilden til Solis olielampe er 100 % vegetabilske olielys, som sælges separat.